Mistrivsel CrazyWise (at blive set)
Mit tearpuetiske arbejde, tager udgangspunkt i dig og dine oplevelser, som beskrevet her.
Mistrivsel eller ondt i sindet, at være i ubalance, stress. Det ses og opleves i adfærden udenfor dig, og kommer til udtryk gennem kroppen, som sygdom (dysfunktion) eller smerte. Og indefra som ud behagelige følelser(alarmer), angst, frustration, ubrydelige tankemønster og drømme som gentager sig.
Hvis vi udvikler os hen mod at nedbryde kompleksitet ved, at alt er styret, kontrolleret og overvåget, så fratager vi ansvaret for adfærden for ’overlevelsen’ og dermed skabelsen af meningen. Overlevelsen bliver betinget af andre og systemer, og individet mister sit mål og sin mening.
Målet for mig er at give dig kontrollen tilbage, for du har evnerne og kompetencerne til at navigerer dit skib og din kompleksitet.
Om det kræver at du får bygget robuste broer over fortidens slugter, og eller får pejlemærker ind i fremtiden, eller vi får dig sat fri i dit nu. Så finder vi en løsning, hvor du kan være - og udvikle dig fra.
At lære livets spil.
De ’vigtigste’ værktøjer at lære, er de ting der manifesterer sig gennem tiden, i de fleste situationer. Og det er de ting vi skal lære via bevidst opmærksomhed at kortlægge, for at overleve, som individ, og som art gennem tiden, så lære at udlæse de erfaringskonstanter, den grundlæggende etik.
Grundregler i livets spil:
Logik og rationale forholder sig til at to ting kan ikke være på sammen tid, men mennesket er ikke sådan, så vi kan ikke forstås udelukkende med logik.
Naturen er det der selekterer. Den feminine energi kvinden modernatur, er hende der er adgangen til verden, hvis hun ikke tillader tilblivelsen, sker den ikke, den maskuline energi tilpasser sig hendes adfærd, i ønsket om at blive et med hende og genfødt via hende.
Bevidstheden, er til stede i hele nervesystemet / kroppen, selv hvis store dele af cortexen, er væk vil der være en bevidsthed til stede, søg den i andre, for at forstå dig selv.
Samvittighed og intelligens, er ikke hinanden afhængige, og hænger ikke sammen.
Hvordan spiller vi:
Vi lærer ved at observere et spil. Deltag i det spil. På samme måde lære et nyt spil. Spil det. Lær hvad der går igen. Jo mere opmærksomt du spiller, jo nemmere vil du kunne deltage i nye ukendte spil uden at skabe kaos i dig selv, og dermed i andre.
Hvad virker hvornår? Hvis der er klare regler, er det nemmere at læse og lære spillet end i det modsatte tilfælde, hvor ingen kender reglerne eller kan huske dem. Grunden til dette kan tildels være, fordi de ikke kender sig selv og vil stå op for deres sandhed eller dét de ubevidst ved. Årsagen kan også være en passiv censurering via eks. politisk korrekthed. Så bliver spillet rå overlevelse med skjulte positioner, og spillet forfalder til et bevidsthedsniveau, som tager udgangspunkt i laveste fællesnævner, egoet styret af hypotalamus og Amygdala basale funktioner.
Hvis vi ikke ved, hvad reglerne er, eller vil stå ved dem, kan den mest grænsesøgende og grænseoverskridende, samt frygtskabende vinde spillet. Og når nye deltagere skal lære deres første spil, så replikerer de den adfærd, som vinderen havde og blev belønnet for. Og de nye tager adfærden med, med en mulighed for at helheden ender som tabere, helheden i selvet såvel som på samfundsplan, majoriteten dem som spiller i kontakt samfundets kultur normer og værdier, som deres udgangspunkt for sameksistens.
Er ’de nye’ bedre mennesker, kan de vælge ikke at spille flere spil, at blive ikke deltagende, eller ødelægge sig selv ved at være noget, de ikke er, noget deres sandhed er imod. Fortsætter de alligevel, så degenereres de og bliver syge.
Intern som ekstern:
Vi tildeler ansvar til embeder, til titler i vores samordning, og beror på dem. Vi har tiltro til, at de vil leve op til deres ansvar og har en bestemt adfærd. Lever de ikke op til deres embede og udnytter deres poster, falder strukturen, som de er en del af. Dette degenererer ikke blot enkeltindivider, men store dele af den sociale konstruktion, de havde ansvaret for.
Brug dit indre ’kompas’ det er ultimativt op til den enkelte at afgøre, hvad vi vil støtte og indgå i, hvad vi vil være en del af. Hvilke ’varer’ vi vil købe og dermed hvilke ’markeder’ vi vil vedligeholde. Op til os hvor vi vil kaste vores skaberenergi hen.
